fredag den 13. februar 2009

Tanker, planer og træning

Så er ferien ved at være overstået, nu kommer weekenden og derefter er der 7 uger til næste ferie.... ;-)

Katten Tjalfe har været syg - og er det vel principielt stadig: Han har blærebetændelse, men fejler bortset fra det ikke noget. Godt at vide, jeg var bange for at vi skulle til at sige farvel. Nu bliver han skrumpet ind til almindelig småfed kastreret hankat og behandlet for sin blærebetændelse, og så håber jeg vi år mange gode år sammen endnu.

Katie er sig selv - hun er på tåspidserne og trænger til go' fast lydighedstræning med en vandpistol ind mellem, men er ellers 100% tiptop. Vi skal se at få trænet noget spor, jeg har været for doven længe, men nu må vi i gang! Runderingen går støt og roligt fremad - HURRA!

Titus.... Som familiehund går det nærmest perfekt, han er bare sådan en dejlig dreng. Træningsmæssigt er der lang vej til de sjove ting - fokuspunkterne det næste laaaaaange stykke tid er kontakt, koncentration og præcision, og de første ting skal startes helt forfra. Nu er det slut med at gå gennem livet som Leif Lalleglad, Titus skal til at være voksen! :-)))

Og jeg selv har planer om at begynde at benytte det motionscenter, jeg har betalt flere hundrede kroner til hver måned halvandet år... Nu å vi så se om de lykkes!;-)