søndag den 23. august 2009

Nedtælling

Så er der meldt afbud til DM og Landskonkurrencen: Katie betyder mere end mit ego, that's it!
Dermed er nedtællingen til sæson 2010 begyndt: Nu skal der ske noget med Svensk appelklass, nordisk spor, DcH og begynderprøver! Sporkonditionen er på vej opad, flere nye momenter klar i støbeskeen.

Titus startede for alvor op som AG-hund i dag, og viser stor glæde og gode takter. han er super opmærksom på mig (fedt), og fokus ligger i SJOV og på højrehandling - og handling i det hele taget. Nå, i dag blev det til 'lidt men godt', da jeg fik slået mit skinneben noget så nederdrægtigt, og brugte det meste af træningstiden på at sidde med benet oppe og et vådt håndklæde henover, og i øvrigt ha temmelig ondt af mig selv. Nedtællingen til sæson 2010 er begyndt: Grundet mit job kan Titus ikke debutere til holdturneringen i oktober, så vi venter til foråret og gi'r den hele armen!
Den glæde Titus viser i agility er i stor kontrast til hvad vi ellers laver - så jeg tror vi skruer lidt ned for de øvrige ambitioner...
Titus får også lidt spor, men den stakkels hund har virkelig problemer: Nogen har fældet hans sporskov for nogle 100 år siden og erstattet den med en høstet kornmark. Der skal tages højde for vind og færten binder dårligere til underlaget end i skov, og jeg tror nok lige at Tusse har problemer! Vi starter delvis forfra med slæbespor og hygge, og så må vi se hvor langt det rækker... Ligegyldigt hvad så nyder han at få lov, nu gælder det så om at bevare glæden og få lidt ny viden ind i det grå colliehoved.

Alt i alt: Allerede her sidst i august er vores år på vej på hæld, og nedtællingen til 2010 i fuld gang. Eneste undtagelse er Rally, hvor begge hunde træner mod resultater og er tilmeldt et par konkurrencer.
Tilbage til TURBOcollierne

fredag den 21. august 2009

Skal ... - skal ikke?

Katie er kvalificeret til Lydigheds-DM i klasse tre, og tilmeldt Landskonkurrencen (DSS DM). OG skadet!!
En klog legekammerat sagde " Er du i tvivl, så la' vær' " og ja, jeg er i tvivl: Tvivl tvivl tvivl tvivl... - og så i tvivl!

Skader det Katie at tage med? (JA, spring og bratte stop/drejninger er verboten, NEJ så TURBOagtig er Katie ikke i lydigheden)
Betyder det noget for mig? (NEJ snerrer min hjerne, JA sukker mit hjerte...)

Jeg tror det ender med at vi bliver hjemme: Konsekvenserne ved at blive hjemme og miste nogle penge og nogle pæne resultater til scrapbogen er så langt mindre end de mulige værste konsekvenser ved at deltage - og jeg ønsker jo på ingen måde at skade min hund! Skulle mit ego byde mig at vise Katie frem ved DM, så er der jo næste år... Min kommende seniorhund med skulderen kommer jo nok til at arbejde noget mere på lydighedsbanen end jeg havde håbet, og en DM-billet skulle vi formentlig kunne få igen - specielt hvis det er dét, vi vil...!

Så....
Endelig beslutning senest onsdag (jeg var nødt til at sætte mig en deadline), men forhåbentlig allerede søndag.
Og så er der heldigvis sportræning i PH begge dage, hvem sagde Gyngerne og Karrusellen? :-)

Tilbage til TURBOcollierne

lørdag den 15. august 2009

Snydt igen



Jaaah hvor var jeg glad, det gik jo lige så godt med Katie.

MEN så snart hun fik lov at løbe frit, lignede hun igen en flamingo-look-alike.

Dyrlægens dom: Løs skulderled-kapsel, et halvt års belastningspause!
Katie kan træne spor, lydighed (ude FUT-mometer) og rally uden spring. Vi cykeltræner i trav og Katie svømmer også to-tre gange om ugen: Der skal opbygges muskler omkring leddet.
Og: Ingen runderinger, stop, fri leg med andre hunde eller frit løb i det hele taget. Ingen agility på noget som helst niveau, ingen frie FUT-øvelser i lydighed (a la indkald eller fremad eller aport eller .. - i hvert fald kun et minimum!).
Jeg frygtede at dommen ville være sådan en skånetilværelse for Katie resten af livet, og ikke bare som nu i 6 måneder. Det ville jeg slet ikke kunne byde Katie! Derfor havde jeg mentalt gjort mig klar til at sige farvel i mandags - helt inde bagerst i mit hoved....

Jeg er lykkelig for at have fået min Katie 'tilbage', men har også gjort mig nogle tanker om fremtiden. Når Katie må starte op igen så er hun 7 år - seniorhund, så nogle træningsambitioner skal flyttes lidt rundt...!

Nå - Happy News. Dyrlægen sagde at han ikke kunne se nogen tegn på slid/gigt på de røntgenbilleder, han tog af Katies skulder. Så trods 6 års intensivt brug så er hun altså FIT både indeni og udenpå (lige med undtagelse af en enkelt skulder ledkapsel, og det er dyrlægen 100% sikker på er pga. MILJØ og ikke arv!)


Nå, hvad så med ham den langpelsede? Tusse-drengen er verdens gladeste hund, og nu i en foderstand der kan betegnes som 'normal'. YES! Han virker ikke ormeplaget. Når vi starter agility op vil det vise sig hor meget han kan - træningen skal selvfølgelig være på hans vilkår. Men mon ikke jeg kan tænke på at starte konkurrencer henad foråret med ham?

Og så er han blevet super til at tigge sig lækre guffer til ved madbordet. :-)

Tilbage til TURBOcollierne

lørdag den 1. august 2009

Katie tilbage på banen

YES!!!

Det er blevet til flere svømmeture de senere dage, alle med samme resultat: INGEN problemer med flamingo-ben hos Katie, alle 4 ben fungerer, som de skal. Det er bare så godt! Nu holder jeg Katie fra de mest belastende aktiviteter 1-2 uger endnu, og så kører vi løs igen.

Jeg er bare så glad - lige et øjeblik nåede jeg at frygte at det ikke 'bare' var en lille gang overbelastning/forstrækning, men noget værre. Det var det så ikke denne gang...
- Men Katie er ikke en årsunge mere, hun er 6 år nu, så jeg skal til at have tjek på op- og nedvarmning strækøvelser mm. For Katie skulle jo gerne holde sig glad og aktiv mange år endnu.

Titus synes det dér vand-noget de seneste dage er noget opreklameret hø. MEN hvis der er rimelig ro omkring ham og HVIS godbidderne er tilpas lækre, så kan han godt lokkes i til haserne.
I øvrigt ar Titus det fnt - jeg har ikke oplevet nogen som helst tegn på orm. Men han har stort set heller ikke løbet agility i juli (det, der viste at Titus kondi var mindre end lille = ORM!). Vi starter så småt op p AG begynerhold om en/to uger, så må vi se om Tussedrengens interiør er frisk på at træne.
Titus er ved at lære at gø på kommando: Skal vi have billig konkurrence-træning, så er det DcH, det gælder. Og jeg gider altså ikke gå i DcH hvis jeg ikke har kigget bare lidt på runderingen. Så Tusse får guffer for at gø... - Måske skulle vi lave det til et trick, og give sild for at Titus siger som en søløve? (... - Hvilket vi bliver mobbet med!;-))

TUSSE er min SUPERcollie - han var den suveræne vinder i konkurrencen 'Hunde-Bowling' ved collie+ grillfesten 28/7 hos www.collies.dk . Tinas vaps! :-) SUPER aften, virkelig dejligt at mødes på dén måde!

Så kom invitationen til DM for Katie og jeg: Vi var med i 2005, oplevelsen var stor, men arrangementet lignede en almindelig lydighedsprøve på mange måder. Ikke noget helt vildt særligt...
Denne gang skal vi så til Jylland, og jeg må sige at kreds 6 lægger sig godt i selen for at lave et super arrangement! Jeg tror vi skal have en rigtig DM-oplevelse, denne gang, hvis det fortsætter på dén måde. Se selv på DM-hjemmesiden.

Tilbage til TURBO-collierne