fredag den 16. juli 2010

Våde collier - til ære for Arne:-)

Arne, der havde Titus dengang han var Ingo, ville vist gerne se beviser på at Titus kan bade i havet. :-)
Dette være hermed gjort (laaaang mail på vej).
Det kan næppe siges at være en nyhed at Katie kan svømme, og gerne gør det - hvis hun har noget hun kan svømme efter.
Titus er ikke ligefrem en svømme-collie, men han vil gøre rigtig meget for at få en lækker, rød, dansk pølse! For at kunne bevise min Tusse-drengs vandgang havde jeg i går medbragt mit kamera, og - med svedige hænder - afmonteret Tusses line, så man kan se at jeg ikke trækker dyret ud ved halsbåndet! :-) At dette måske var et lidt overmodigt valg fortæller jeg om senere. Herover: To collier i vand til brystet. Den ene har for længst været ude og svømme, den anden skal lokkes lidt længere i.
Klokken er omkring halv ni om morgenen, vandet er lunt og luften er allerede 24 grader varm.
Og her er så opskriften på "Hvordan man lokker en collie i vandet":
"Heeeej Titus-dreng, se hvad jeg har. Læææækre røde pølser. Komse dasse." Titus går adstadigt men dog målrettet ud i det våde element, med kompasnålen i næsen rettet direkte mod den lækre pølse-bid.

"Dygtiiiiig - kom Titus, se den lækre pølse." Titus går lige så stille videre gennem vandet.

"Go dreng. Værsgo. Og så skal du ståååå (så jeg kan tage et billede)."

" Jamen hvor er du dygtig Titus! Kom skal du se."

Hvem skal lige ha' en pølseguf? :-)

En ganske våd collie, som er klar til at modstå dagens + 28 grader C.
Og så var der liiige den med den lineløse collie: Titus havde nogle interessante historier på sit norske CV om problemer med indkald og interesse for andre hunde, joggere mm. Derfor er Titus heller ikke løs ret tit. Nå, i dag skulle det være, og vi havde præcis fået taget billederne ovenover, og Tusse var tilbage i vandet hos mig og æde pølser. Oppe på stien kommer to ældre mennesker cyklene med en hund.
Titus får stritører, og på 0,0 sek. er han oppe af vandet, og på vej efter hund og cykler med mig i hælene.
Nu er jeg mildest talt ikke atletisk bygget, og jeg mener selv at være totalt uden kondital, men det kan nok være at jeg spænede det bedste min dårlige kondi tillod det efter to cykler, en hund i line og en tydeligvis meget døv Titus i løsdrift. Til mit store held beslutter titus sig til at give efter for behovet for at skide godt 100 m henne ad stien, og det gav mig mulighed for at nå op til Titus og få fat i hans halsbånd, mens han sad med måsen i en busk.
Jeg havde det som om jeg havde fået akut livstruende astma, og jeg lød som en telefonstønner, da jeg - ude af stand til at sige noget som helst - flov trak af med min store blå collie (som med sikkerhed havde prøvet friheden for sidste gang i laaaaang tid). Jeg havde lyst til at skælde ham huden fuld og lade alle mine frustrationer gå ud over ham, men det var totalt umuligt for mig, jeg kunne nærmest ikke få vejret, og tale var en umulighed!
Jeg traskede tilbage til vores ting, tog Titus i line og luskede så med ham ud i vandet og smed apporter til Katie endnu 10 minutter.
MØGhund!!!! :-)
Efter sådan en gang svømning har Katie fået en daglig dosis motion og beskæftigelse, hvorimod Titus egentlig burde ha' en omgang aktivitet mere - han fik jo kun 100m spurt og så lidt stille badning uden ekstra motion indlagt. Grundet varmen var cykling ikke en mulighed (vi er ellers startet på at cykle - og diskutere hvorvidt det er tilladt for hunde selv at indlægge tissepauser når vi cykler: Jeg mener nej, men vi er ikke helt enige, Titus og jeg... - ENDNU!). Jeg måtte så finde på noget andet, så det blev til en klikker, en omvendt opvaskebalje og et mål om, at titus skulle stå med begge forben oppe på baljen. Målet lykkedes 3-4 gange i løbet af de to fiskefrikadeller, vi havde med, og så havde jeg god samvittighed til at lade hundene blive hjemme og tage til hundefrokost uden dem (Titus og hanhunden på stedet er ikke en god kombination, og Katie blev hjemme for at være solidarisk med Tusse)

lørdag den 10. juli 2010

varmt Varmt VARMT!!!!!

Det er vaaaaaaAAAAAAAAAAAAAARMT!!! ... - Og jeg gider altså ikke dén varme!
Det er jo ikke til at lave noget som helst udenfor, når det er 30 grader varmt. Jeg sidder og sumper Tour De France i TV og venter på at temperaturen skal falde. Titus er flink til at følge mig - også i vandet. Men da han netop er begyndt at fælde skal jeg lige ha' pillet den løse uld af ham, før han kommer i baljen igen. Måske når jeg det i aften, når det ikke er så varmt.
Katie svømmer og nyder at få lov at hente sine vandapporter - og mon ikke hun også nyder at blive kølet af? Findus nyder at 'hyrde' efter Katie, og det lokker ham endda i vandet.
Katie svømmer som en lystyacht - Findus svømmer som en hjuldamper. :-)
I øvrigt skete der noget underligt i dag til træning. Katie fik sin sædvanlige lille rundering, men modsat de sidste ÅR løb hun direkte ud til figuranten, og blev der til hun fik sin belønning derude. TO gange endda!! Jeg svævede hjem, det var bare så fedt. Hvad der præcis gjorde forskellen for de mange mange andre gange ved jeg ikke, men jeg ved at det var en super fornemmelse at se min dejlige Katie lave et flot stykke arbejde ude ved figuranten.