søndag den 28. juni 2009

FERIE - YES!!! :-)

Endelig ENDELIG er det ferie, jeg har virkelig glædet mig til den! Selvfølgelig bliver der en del arbejdsdage på xtrajobbet, men der bliver også mange mange træningsdage, strandture mm. FEDT altså.

Som i dag fx. Der kom én til agility på begynderholdet, og to trænere var derfor en del i overkanten. Jeg fattede kameraet og tog billeder i stedet - hyggeligt. Og så blev det lige pludselig Titus dag: Først en rallybane med Sabine, hvor han viste de fineste kompasnåls-næse tendenser (konstant med næsen mod MOR!), derefter - bare for sjov - et par ture rund på AG banen... Jeg skal love for at det var noget han kunne bruge. Jeg havde lige pludselig alle træningskammeraterne på nakken, AG var dét Titus og jeg skulle lave, det var dét han brænder for. Halen helt oppe mellem ørerne, et stort grin og afgjort stor interesse og forståelse for hvad der skulle ske. OK, så er sommertræningen afsat - der er heller ikke nogen spormarker at få alligevel i øjeblikket.... :-)
Katie har været lidt halt, hun har trådt forkert og har derfor skullet være i ro. Med klasse 3 prøven lige om hjørnet har det været mildest talt upraktisk, men hun er heldigvis med på lige meget hvad. Vi træner sikkerhed i stå så det vil noget, fra i morgen prøver jeg sikkerhed i felt, og fra onsdag træner vi lydighedfor fuld skrue. Det kunne være FEDT at bruge sommeren på andet end klasse tre - hvilket vi skal hvis vi ikke får 1.præmien hjem lørdag. Får vi 1.præmien hjem så står træningen på DcG/begynderprøve AB, og meget gerne noget appelklass spår. Så jeg håber...!!!

Så er det vist tid at hundene får aftensmad. Ciao!
Velkommen tilbage hos TURBOcollierne

mandag den 8. juni 2009

Snart er det tid

Snart er det tid for Katie til endnu engang at prøve kræfter med LP klasse 3 - går alt vel så kan vi herefter begynde at se mere seriøst på andre og ærlig talt sjovere hundesportsgrene.
Katies TURBOmotor kører som den ikke har gjort i 1½ år, og jeg må indrømme der er øjeblikke hvor jeg savner lungeormene ... lidt. ;-) Jeg skal i hvert fald ikke klage på intensiteten og arbejdsiveren, no way, Jose!

Den store, lækre grå Tussedreng har nærmest udviklet velcro-tendenser - YES. Titus følger mig som en skygge - og er der ikke lige en helt uimodståelig fristelse i form af en anden hund der trækker, så kommer han med TURBOfart så snart jeg kalder - fedt!
Jeg kan ikke rigtig komme videre fra de små korte succesfulde træningsseancer med Titus, men hvad gør det når hans hale nærmest klør ham mellem ørerne af glæde når vi laver noget sammen. Vi arbejder med forstyrrelser, fx fri ved fod på langs af afbindingspælene i PH under runderingstræningen: Frem og tilbage foran 6-8 totalt gøende schæfere og rottweilere:. Titus holder trods forstyrrelserne stadig fokus på mig (selvfølgelig med hjælp, men det er altså også hardcore!) - sejr!!!
Og så har paraghurt'erne vist taget Titus kvalme, for selv om han stadig er en gourmet-collie, så er han langt mere et madøre end han har været tidligere hs mig, og frisk på næsten alle lækkerier - incl. marinerede sildemadder (men tørfoder er stadig noget opreklamret lort).

Ferien venter forude, men der er stadig et par uger med tidlige sengetider.
Hilsen fra Tina og TURBOcollierne