For tre år siden hentede jeg en stor blå colliedreng på 4 år. Han var pænt sagt ganske flegmatisk, betragtede mig uden tvivl som en flytbar hundekrog til hans line.
I dag havde jeg en blå colliedreng med til rallytræning, som brugte hele træningstiden på at se på mig med spillende øjne, udelt opmærksomhed og glad logrende hale - når han ikke lige tilbød adfærd med stor energi og et glad og forventningsfuldt grin. Hvor jeg dog elsker min Titus-dreng.
Og så til overskriften: Værdien af en godbid. Titus har, de tre år jeg har haft ham, skulle kræses for for at spise. Men: De sidste uger har han faktist spist de marvkiks jeg giver Katie, og som han så også har fået. Bevares, han er tydeligt gladere for en pølsebid, MEN han spiser den tænksomt og viser at værdien af den kedelige godbid faktisk er stor: Et lille skridt måske, men et gigantisk hop for Titus og min relation. Og han er kun 7 år, hvad kan det ikke ende med? :-)
Katie var på spor i tirsdags. Jeg valgte at fokusere både på opstart og på apportering af næseprøve-sporgenstande. Hvad kan jeg sige: Tre perfekte spor, sikre opstarter, perfekte vinkler og 5 af 5 næseprøvepinde fundet op apporteret. Jeg ved ikke hvordan det lykkedes at få armene ned så jeg kunne nå rattet på hjemturen.
Katie fik bearnaise sovs og kyllingenuggets i sin aftensmad!
Tilbage til TURBOcollierne
fredag den 19. august 2011
onsdag den 27. juli 2011
To dage i Örebro
Fredag 22/7 og lørdag 23/7 2011 var Katie og jeg i Örebro, Sverige. Anledningen var at SCK Södra Svealand arrangerede årets Collie SM, og det løb af stabelen dér. Cirka 650 km fra min sofa!
Fredagen startede tidligt, længe før Fanden så meget som overvejede at vågne og tage sutterne på. Klokken var ikke 8 da Katies papirer blev tjekket i tolden i Helsingborg, og så fløj vi ellers nordpå så hurtigt vi turde...
Vi måtte begge have to tanke- og toiletstop, før vi klokken godt 13 holdt lige foran Livin' Vandrarhem i Örebro, hvor vi skulle sove. Til alt held kunne vi ind- og udtjekke (da vi skulle starte 8:00 lørdag og gerne ville være ved brukshundklubben i meget god tid før) da vi kom, normalt skulle vi vente til kl 17. Vi fik læsset vores habengut af og gik ud for at prøve at finde et sted at spise. Katie gik som var hun fyldt 19 år, så turen i byen blev forkortet og jeg måtte købe en pizza - nedtur. Lidt i 15 landede vi ved Örebro BK hvor vi oplevede indvielsen af collie-SM 2011 - og mødte venner, superfint. Jeg måtte dog skuffe stakkels Maria; Titus sad ikke i bilen, men lå under sofabordet hjemme hos Sabine.
Så blev det tid til rally, for første gang ved et collie-SM. Det var en åbenklasse med skilte fra svensk begynder og fortsætterklasse - dvs skilte fra alle danske klasser incl. champion - samt skilte vi (endnu) ikke har i DK. Pyha, godt man ikke er svensker lige dér... Konkurrencen var uofficiel men hyggelig, der var 10 hunde tilmeldt. Katie blev vækket af sin coma, varmet op og slæbt på banen, hvor vi kom ganske pænt igennem. Det eneste vi måtte opgive var 'hund snur rundt' skiltet, Katie ville ikke lave det, jeg ville ikke lave det om. Det blev til 88 point og en 2.plads, masser af flotte gaver og opstilling bag 'guld, sølv og bronce' collier. Men; hver gang jeg satte Katie 'plads' bag sølvcollien lagde hun sig ned hurtigere end jeg kunne nå at sige dygtig... Mon min hund prøvede at sige hun var træt?
Jeg meldte fra til kammeratskabsaftenen, luskede tilbage til Örebro city, fandt en Coop og købte mad og drikkelse (og lidt lösgodis...). Katie og jeg spiste på værelset, og Katie gik i total coma på tæppet på gulvet. Jeg vågnede til gengæld mere op end godt var: En sindssyg nordmand var blevet massemorder...
Om natten blev det tordenvejr - og endelig slap jeg af med min hovedpine.
Tidlig morgen, op og pakke og afsted til brukshundklubben - nu var det tid til AKL debut. Jeg trak start nr 6, fint, jeg ville gerne se nogle andre først!
Før vi gik i gang skulle högre og elite hundene ligge dæk, 4 minutter med 4 skud og skjult fører. Mon Katie og jeg når helt dertil?
Så blev det vores tur:
Dæk i 3 minutter og førerene 30m væk. Jeg var ganske afslappet, Katie er god til afdækning.
Efter dæk var der budföring. Vi har trænet en del, men momentet sidder ikke godtr nok. Katie lavede en fin halsgivning på plads hos mig, da jeg sagde 'marsh'. Momentet giver max 20 point, så jeg gider ikke træne mere på det!
Lineføring: Nogenlunde.
Framförgående1. Ca som jeg havde håbet. Skal fortsat trænes, så vi begge bliver mere sikre.
Dæk under gang: Skal vi ha mere 'smæk' på!
Indkald: OK
Apport: Mindre rod, mere fut! Og væsentlig mindre lyd!!!
Spring: Skal sidde i skabet! Katie sprang gøende over og stod så og gøede af mig. Jeg fik hende i sit, men hun løb udenom springet i stedet for at springe tilbage.
Så skulle vi på spor. Lækker mark, markeret med pinde i alle vinkler. Jeg skulle selv gå sporet og samle hjørne- og slutpinde op på vejen, så kun startpinden var tilbage. Det havde (som sagt) regnet om natten og der kom en kort byge før vi lagde spor, så der var masser af fugt i bunden, fint. Jeg lagde et helt normalt spor, men havde lagt amsser af energi i at smatte sporgenstandene ind i min fært - det med næseprøver i sporet skal vi have trænet meget mere. Nå, Katie gik Okay, hun har afgjort gået bedre. Og hun havde tydeligt ikke lyst til at samle næseprøver op for mig. 2 gange bøwl på 1. og 2. ben, slutpinden er længere og den tog hun så fint så fint - yes! Nå, dommerne synes Katies i DcH-regi noget rodede spor var fint, og gav 9 og 9,5 for det, og ville ha givet 10 hvis jeg idiot havde hentet genstandende da Katie markerede dem, i stedet for at bøwle med apportering. (hvilket Yvonne også havde forklaret mig i Halmstad, og jeg havde brugt 2-3 uger til at glemme igen!) HEJJJ - endelig en merit der viser at Katie kan andet og mere end at gå pænt lige plads! Og næste gang gør jeg det bedre!
Tilbage på klubben og få snakket og set de andre klasser in action. AKL-prisuddelingen blev holdt ved 15-tiden, og spændingen blev udløst: Katie og jeg debuterede i AKL spår med 219,25 point, 'godkänd' og en 3.plads. Rigtig fint af en debuterende dansker! Da jeg er elendig til at holde mig vågen længe, vaægte jeg at køre hjem kort tid efter, skønt jeg gerne ville have blevet og set og oplevet alt det andet. Da klokken var 23 og jeg sad i bilen og sang for at holde mig vågen den sidste halve time, var jeg dog meget glad for min beslutning.
Og mens vi er ved glad - Titus var simpelthen overlykkelig da jeg hentede ham, jeg tror sgu han kan li mig! ;-)
Næste dag blev hundene sat i pasning og jeg tog ud på arbejdsmarkedet... Og så har jeg i øvrigt tilmeldt katie og jeg til 3 AKL-konkurrencer i september.
Jeg havde en fantastisk tur til collie-SM, selv om der var meget jeg måtte gå glip af. Det var et rigtig flot og veltilrettelagt arrangement, og det var fantastisk at opleve så mange ARBEJDENDE collier samlet på ét sted.
Tilbage til TURBOcollierne
Fredagen startede tidligt, længe før Fanden så meget som overvejede at vågne og tage sutterne på. Klokken var ikke 8 da Katies papirer blev tjekket i tolden i Helsingborg, og så fløj vi ellers nordpå så hurtigt vi turde...
Vi måtte begge have to tanke- og toiletstop, før vi klokken godt 13 holdt lige foran Livin' Vandrarhem i Örebro, hvor vi skulle sove. Til alt held kunne vi ind- og udtjekke (da vi skulle starte 8:00 lørdag og gerne ville være ved brukshundklubben i meget god tid før) da vi kom, normalt skulle vi vente til kl 17. Vi fik læsset vores habengut af og gik ud for at prøve at finde et sted at spise. Katie gik som var hun fyldt 19 år, så turen i byen blev forkortet og jeg måtte købe en pizza - nedtur. Lidt i 15 landede vi ved Örebro BK hvor vi oplevede indvielsen af collie-SM 2011 - og mødte venner, superfint. Jeg måtte dog skuffe stakkels Maria; Titus sad ikke i bilen, men lå under sofabordet hjemme hos Sabine.
Så blev det tid til rally, for første gang ved et collie-SM. Det var en åbenklasse med skilte fra svensk begynder og fortsætterklasse - dvs skilte fra alle danske klasser incl. champion - samt skilte vi (endnu) ikke har i DK. Pyha, godt man ikke er svensker lige dér... Konkurrencen var uofficiel men hyggelig, der var 10 hunde tilmeldt. Katie blev vækket af sin coma, varmet op og slæbt på banen, hvor vi kom ganske pænt igennem. Det eneste vi måtte opgive var 'hund snur rundt' skiltet, Katie ville ikke lave det, jeg ville ikke lave det om. Det blev til 88 point og en 2.plads, masser af flotte gaver og opstilling bag 'guld, sølv og bronce' collier. Men; hver gang jeg satte Katie 'plads' bag sølvcollien lagde hun sig ned hurtigere end jeg kunne nå at sige dygtig... Mon min hund prøvede at sige hun var træt?
Jeg meldte fra til kammeratskabsaftenen, luskede tilbage til Örebro city, fandt en Coop og købte mad og drikkelse (og lidt lösgodis...). Katie og jeg spiste på værelset, og Katie gik i total coma på tæppet på gulvet. Jeg vågnede til gengæld mere op end godt var: En sindssyg nordmand var blevet massemorder...
Om natten blev det tordenvejr - og endelig slap jeg af med min hovedpine.
Tidlig morgen, op og pakke og afsted til brukshundklubben - nu var det tid til AKL debut. Jeg trak start nr 6, fint, jeg ville gerne se nogle andre først!
Før vi gik i gang skulle högre og elite hundene ligge dæk, 4 minutter med 4 skud og skjult fører. Mon Katie og jeg når helt dertil?
Så blev det vores tur:
Dæk i 3 minutter og førerene 30m væk. Jeg var ganske afslappet, Katie er god til afdækning.
Efter dæk var der budföring. Vi har trænet en del, men momentet sidder ikke godtr nok. Katie lavede en fin halsgivning på plads hos mig, da jeg sagde 'marsh'. Momentet giver max 20 point, så jeg gider ikke træne mere på det!
Lineføring: Nogenlunde.
Framförgående1. Ca som jeg havde håbet. Skal fortsat trænes, så vi begge bliver mere sikre.
Dæk under gang: Skal vi ha mere 'smæk' på!
Indkald: OK
Apport: Mindre rod, mere fut! Og væsentlig mindre lyd!!!
Spring: Skal sidde i skabet! Katie sprang gøende over og stod så og gøede af mig. Jeg fik hende i sit, men hun løb udenom springet i stedet for at springe tilbage.
Så skulle vi på spor. Lækker mark, markeret med pinde i alle vinkler. Jeg skulle selv gå sporet og samle hjørne- og slutpinde op på vejen, så kun startpinden var tilbage. Det havde (som sagt) regnet om natten og der kom en kort byge før vi lagde spor, så der var masser af fugt i bunden, fint. Jeg lagde et helt normalt spor, men havde lagt amsser af energi i at smatte sporgenstandene ind i min fært - det med næseprøver i sporet skal vi have trænet meget mere. Nå, Katie gik Okay, hun har afgjort gået bedre. Og hun havde tydeligt ikke lyst til at samle næseprøver op for mig. 2 gange bøwl på 1. og 2. ben, slutpinden er længere og den tog hun så fint så fint - yes! Nå, dommerne synes Katies i DcH-regi noget rodede spor var fint, og gav 9 og 9,5 for det, og ville ha givet 10 hvis jeg idiot havde hentet genstandende da Katie markerede dem, i stedet for at bøwle med apportering. (hvilket Yvonne også havde forklaret mig i Halmstad, og jeg havde brugt 2-3 uger til at glemme igen!) HEJJJ - endelig en merit der viser at Katie kan andet og mere end at gå pænt lige plads! Og næste gang gør jeg det bedre!
Tilbage på klubben og få snakket og set de andre klasser in action. AKL-prisuddelingen blev holdt ved 15-tiden, og spændingen blev udløst: Katie og jeg debuterede i AKL spår med 219,25 point, 'godkänd' og en 3.plads. Rigtig fint af en debuterende dansker! Da jeg er elendig til at holde mig vågen længe, vaægte jeg at køre hjem kort tid efter, skønt jeg gerne ville have blevet og set og oplevet alt det andet. Da klokken var 23 og jeg sad i bilen og sang for at holde mig vågen den sidste halve time, var jeg dog meget glad for min beslutning.
Og mens vi er ved glad - Titus var simpelthen overlykkelig da jeg hentede ham, jeg tror sgu han kan li mig! ;-)
Næste dag blev hundene sat i pasning og jeg tog ud på arbejdsmarkedet... Og så har jeg i øvrigt tilmeldt katie og jeg til 3 AKL-konkurrencer i september.
Jeg havde en fantastisk tur til collie-SM, selv om der var meget jeg måtte gå glip af. Det var et rigtig flot og veltilrettelagt arrangement, og det var fantastisk at opleve så mange ARBEJDENDE collier samlet på ét sted.
Tilbage til TURBOcollierne
tirsdag den 19. juli 2011
Aktiv sommer
Indtil videre har det været en aktiv sommer.
Første punkt på sommeren var en tur til OES-klubben i Lyngby, hvor Titus og jeg skulle prøve lykken i rally ekspert. Katie var løbsk og derfor havde Titus været på anti-sex ferie hos Sabine en uges tid. Det var derfor en Titus med masser af forvirrende lyserøde hjerter i hjernen jeg tog med.
Titus startede dagen med et forsøg på at tisse op ad min taske. Forsøget blev afværget og jeg kølede ret hurtigt ned. 5 minutter efter, da jeg havde etableret camp ved rallyringen, lykkedes hans tisseprojekt - og han måtte til nedkøling ved et træ i et stykke tid, til jeg ikke længere ville slå ham ihjel!
Således var det uden de store ambitioner ud over at gøre vores bedste på dagen, jeg entrede rallyringen med min store, blå collie.
Vi havde en ganske fin tur rundt på banen, Titus var med i hovedet og viste rigtig fint engagement. Belønningen kom da vi fik resultatet:95 point og vores første pind til championatet. Glemt var den bevidste inkontinens tidligere på dagen, Titus var min bedste colliedreng - min Kejser! :-)
Andet punkt på sommeren - gensyn med Arne og møde hans Trix. Jeg havde taget Sabine med, hun opførte sig rimelig pænt og må godt få lov at komme med en anden gang! :-)
Det var en meget hyggelig tur op til Ljungkile, hvor vi mødtes med Titus (dengang Ingos) tidligere ejer Arne og hans nye hund Trix. Trix kom til Arne lige efter jeg hentede Titus, og da Trix nu er tre år gammel, tyder noget på jeg ikke har været så god til at køre nordpå.
Vi havde en super dag i Laxbutiken i Ljungskile. Arne var lige så hyggelig som altid, Trix var en meget sød collie og Titus var - tja, jeg tror ikke han kan huske tre år tilbage!!
Trix syntes at Katie var noget af det lækreste - hun var også lige færdig med sin løbetid. Katie syntes Trix var ret irriterende, og lavede flere afvisninger a'la Carmen. Jeg var lidt bange for Trix ville miste lysten til tæver efter mødet med Katie den Småsure, men få dage efter mødet kastede Trix sig over arbejdet som avlshund, og bliver formegentlig far om 1½ måneds tid.
Vi mødtes ved 14-tiden, snakkede, spiste masser af lækker mad (buffet er lige mig, kommer der en olympisk disciplin i Buffet stiller jeg op for Danmark!), gik tur og havde alle tiders gode dag. Klokken var over 20 da vi kørte på motorvejen igen, og det var næste dag da vi kom hjem! Der kommer ikke til at gå tre år til før vi mødes igen!
To dage efter gik turen nordpå igen. Yvonne Gemdales havde fundet tid til mig og endda indkaldt forstærkning (Maria Godolakis ), så det blev en dag med masser af snak, en hel del træning og ikke mindst en opbyggelig gennemgang af appelklassen. Fantastisk at Yvonne tog sig tid, men super, jeg elsker at mødes og tale hund og træne! En lang og virkelig opbyggelig dag, der gav sparket til at få det sidste på plads (af det jeg kan flytte på) til Katies debut i akl spor. Når nu collier er pyntegenstande i Danmark vil det være fedt hvis Katie kan blive rigtig brugshund på svensk - og så er det på tide min dygtige sporhund får papir på at hendes næse er god!
Ellers er der jo noget arbejde, der skal passes og træning og træningsvenner, der skalæ passes ind. Det er også blevet til besøg af to opbyggelige arbejds- og oprydningshold, så mit hjem er blevet 4-5 trailerfulde lort fattigere. Dejligt at have venner.
Tilbage til TURBOcollierne
tirsdag den 21. juni 2011
Sommer 2011
Så er det bevet sommer igen. Foret gik med den ene gang forkølelse efter den anden - marts og april røg på det nærmeste ud af kalenderen. Men nu er jeg fit igen.
Titus er sit sædvanlige glade jeg. I øjeblikket er han på ferie hos Sabine, da Katie hastigt nærmer sig højløbsk. Ifølge sidste uges dyrlægetjek er der dog ikke alverden at frygte, for trods Titus meget effektive hormoner er hans testikler ikke ligefrem store mere - så dyrlægen mente ikke der var store chancer for at Titus skyder med skarpt. Det kommer dog ikke til at ændre at han hver 9. måned kommer på en uges ferie - better safe than sorry!
Titus debuterede sammen med mig i DcH-rally i foråret. Trods Titus store og gode arbejde lykkedes det mig at sørge for vi hentede en IB - dejligt det denne gang var min fejl. Titus så i øvrigt ud til at hygge sig... Men nok ikke så meget som han vil gøre til august, hvor vi skal ud og prøve seniorbanerne i agility. Det er absolut det Titus allerhelst vil lave, og han bliver lige skuffet hver gang nogen har sat en rallybane omkring et agilityspring! Vi tog også et par baner på Roskilde Dyrskue, men Titus var mere interesseret i Katie, der var på vej i løbetid, end i rally og mig. Han går da med, men absolut ikke med den gejst han har på agilitybanen. Trods det tager vi til Lyngby og ser, om vi kan bestå en ekspertklasse sammen...
Badesæson'en er startet. Titus lader sig lokke i vandet af gode guffer og løbske tæver, og belært af sidste år er han i flexline under badningen.
Katie nyder strandturende for fulde gardiner, men må lige nu vente et par uger til næste tur: Løbske tæver og svømning er ingen smart cocktail, livmoderbetændelse er noget hø!
Katie og Anders gjorde rigtig flot reklame for DcH agility ved opvisningen på Roskilde Dyrskue. De fik også et flot resultat på 93 point i championklassen ved dcH-rally konkurrencen i Vordingborg CH. Desværre var der god aktivitet på skydebanen da de skulle gå ind i åbenklasse, og når der ikke lige er bideærmer i farvandet er den slags ikke lige Katies favorit, så team'et måtte nøjes med 81 point denne gang.
Katie og jeg har bakset os frem til noget, der forhåbentlig nærmer sig en hæderlig appel-prøve. Vi tager til Sverige i juli og ser, om træningen har båret frugt. Titus bliver hjemme, han får så til gengæld en solo agility weekend i august!
Vi er på vej mod en sommer med et par ugers ferie indlagt - vi glæder os til at udnytte hvert sekund.
Tilbage til TURBOcollierne
Titus er sit sædvanlige glade jeg. I øjeblikket er han på ferie hos Sabine, da Katie hastigt nærmer sig højløbsk. Ifølge sidste uges dyrlægetjek er der dog ikke alverden at frygte, for trods Titus meget effektive hormoner er hans testikler ikke ligefrem store mere - så dyrlægen mente ikke der var store chancer for at Titus skyder med skarpt. Det kommer dog ikke til at ændre at han hver 9. måned kommer på en uges ferie - better safe than sorry!
Titus debuterede sammen med mig i DcH-rally i foråret. Trods Titus store og gode arbejde lykkedes det mig at sørge for vi hentede en IB - dejligt det denne gang var min fejl. Titus så i øvrigt ud til at hygge sig... Men nok ikke så meget som han vil gøre til august, hvor vi skal ud og prøve seniorbanerne i agility. Det er absolut det Titus allerhelst vil lave, og han bliver lige skuffet hver gang nogen har sat en rallybane omkring et agilityspring! Vi tog også et par baner på Roskilde Dyrskue, men Titus var mere interesseret i Katie, der var på vej i løbetid, end i rally og mig. Han går da med, men absolut ikke med den gejst han har på agilitybanen. Trods det tager vi til Lyngby og ser, om vi kan bestå en ekspertklasse sammen...
Badesæson'en er startet. Titus lader sig lokke i vandet af gode guffer og løbske tæver, og belært af sidste år er han i flexline under badningen.
Katie nyder strandturende for fulde gardiner, men må lige nu vente et par uger til næste tur: Løbske tæver og svømning er ingen smart cocktail, livmoderbetændelse er noget hø!
Katie og Anders gjorde rigtig flot reklame for DcH agility ved opvisningen på Roskilde Dyrskue. De fik også et flot resultat på 93 point i championklassen ved dcH-rally konkurrencen i Vordingborg CH. Desværre var der god aktivitet på skydebanen da de skulle gå ind i åbenklasse, og når der ikke lige er bideærmer i farvandet er den slags ikke lige Katies favorit, så team'et måtte nøjes med 81 point denne gang.
Katie og jeg har bakset os frem til noget, der forhåbentlig nærmer sig en hæderlig appel-prøve. Vi tager til Sverige i juli og ser, om træningen har båret frugt. Titus bliver hjemme, han får så til gengæld en solo agility weekend i august!
Vi er på vej mod en sommer med et par ugers ferie indlagt - vi glæder os til at udnytte hvert sekund.
Tilbage til TURBOcollierne
Abonner på:
Opslag (Atom)
