søndag den 3. maj 2009

Det er sommer, det er sol....

... - og det er søndag! :-)

I dag står menu'en på menneskearbejde, hundene er sat i pasning og elsker det utvivlsomt ubetinget.

Fredag mødtes vi med en gang colliefolk og Helle Vanilla/Ginger som tovholder i Frederikssund og legede intro til rundering. Fokus var løbearbejdet, og Titus synes det var ganske hyggeligt, selv om han indlagde to pinlige tissepauser i træningen... Nå, det var fedt at træne RIGTIGT hundearbejde med andre collier; lydighed og dén slags er da ganske hyggeligt, men det er altså fedest at arbejde MED hundens drifter.

Katie blev hjemme og tog til rally med Anders - nu han er så sød at gå med hende, så skal det altså prioriteres. Og hun får såmen også runderet lidt endda... Lørdag var vi i skoven med PH, og Katie lavede udelukkende succesfulde runderinger (på hendes niveau). YES! Det er sgu længe siden jeg har haft armene SÅ højt oppe. Jeg håber det er en hilsen om at vi for alvor er på rette vej... I hvert fald en optimistisk hilsen om at DcH's B rundering er indenfor rækkevidde, når vi bon'er lydighedschampionatet ud.

Og så var planen at samle vareprøver til lungeorme-tjek her over weekenden. Den plan er så, takket være Titus, blevet skubbet, så jeg regner med at indlevere tirsdag/onsdag/torsdag, alt efter om jeg får lidt ud af hundene på go-nat lufteturen i aften. Jeg forventer at de har orm igen, men håber selvfølgelig det bedste...

Ellers ikke meget nyt, alt går såmen så fint her... :-)

Hilsen Tina, Katie, Titus, Tjalfe og Lillelort

Ingen kommentarer:

Send en kommentar