Nu kan det kun gå fremad...

En lidt pessimistisk overskrift, måske?

Tja, nu er godt og vel en uge gået med snot og host, ømme led og et hoved som en bikube med fordrukne håndværkere - og et par nys oveni. Den slags bevirker visse tab i hverdagen:
Mandag måtte jeg blive hjemme fra job og droppe hundetræningen - for sløj til noget som helst.
Onsdag måtte jeg droppe agility'en og i stedet lufte overskydende hunde i Hundeskoven, mens Sabine trænede min Katie-Nuller og hendes Findus.
Fredag måtte jeg give fortabt igen og overlade jobbet til en vikar - og droppe hundetræningen, det blev hverken til rundering nordpå eller rally vestpå.
Lørdag måtte jeg droppe Anders Hallgren seminaret på Fyn (OG hundetræningen i PH) ... - suk!
Søndag slæbte jeg mig ud i hundeklubben som hjæper ved agilitystævnet - KUN fordi jeg blev slået af en langt tungerevejende sygemelding, og fordi der i forvejen var så underbemandet, at jeg trods sygdom og restriktioner ad libitum var bedre end ingenting. Ergo kaldte jeg ind i agilityringen med min grundet host og anden sygdomsslid for tiden ret spage røst, men overlod al slid og slæb til de andre.
Så meget sygdom på en uge - nu kan det kun gå fremad!

A propos aglity i klubben: Sabine og Katie var ude og løbe hele 4 løb i dag. Det blev ikke til det store resultatmæssigt, men jeg (vi!) kan heller ikke prale af at have holdt Katie tæt til agilitybanen det sidste halve års tid. Nå, glæden og lysten lyste ud af min dejlige vaps - hun får en tur til en anden gang, måske endda med undertegnede ved roret, for...: Nu ka det kun gå fremad!

Titus fik slemme hjertekvaler da han skulle passes hos Sabine i torsdags - lille Eilish havde set sit snit til at komme i løbetid. Titus ankom om morgenen, og hen på eftermiddagen gik det op for min smukke (men ikke altid lige kvikke) collie HVEM det var som duftede! :-)
Nå, bortset fra det så går det fint med paraghurt'erne, noget tyder på at Titus ikke har kvalme mere, men bare er almindeligt kræsen, når tilbuddene ikke passer hans sarte næse. Eller når sorgen over at jeg er til agility med løbske Eilish og husmodellen Katie, og han selv er efterladt hos rottweileren Mille overmander ham, så han tilbringer en stor del af dagen med at spejde efter mig. Med sådan en middelsvær moderbinding BURDE vi jo snart kunne få flot kontakt selv de mest bøwlede steder, Titus og jeg, og så kan træningen jo kun gå fremad! ;-)

At i alt en uge, som har været dejligt at få overstået: Forude venter Kristi Luftfart så arbejdsugen kommer ned på overkommelige 3 dage - efterfulgt af 4 hele træningsdage: Nu kan det kun gå fremad! :-)

Hjem til TURBOcolliernes side