Status første januar 2013

Godt nytår 2013

Siden sidst er hjemmesiden Turbocollie blevet aflivet, jeg fik alligevel aldrig opdateret den. Til gengæld er bloggen en gratis fornøjelse, og måske kan jeg skrive lidt hundenyt her ind imellem.

Siden 21/12 2011 har jeg haft tre hunde: Chivas, Katie og Titus.

Katie er stærkt på vej til 10 år, og penisoneret. Hun nyder sit aktive otium og er faktisk friskere nu end for et år siden, og jeg håber hun vil fortsætte med at være lige så frisk. Jeg gør min del og passer rigtig godt på hende.

Titus har, efter mange måneder, indset at Chivas nok ikke flytter ud igen, og er derfor begyndt at spise sin mad og koncentrere sig mere om at arbejde sammen med mig. Resultaterne har været at Titus ikke længere er en sæk knogler, men faktisk havnet på den lidt b uttede side. Og så lavede han en super præstation i rally i ekspertklassen i novemner, som betød at han nu kun mangler en enkelt 'pind' for at blive rallychampion - så det er målet for 2013!

Chivas og jeg hygger og træner stille og roligt. Det langsigtede mål er at få styr på appelklasse spor, men jeg ved at det vigtigste er at fundamentet er stærkt og stabilt, så det går langsomt. Om det ender i sporprøver ved jeg ikke, men det ender i prøver, det er jeg helt sikker på, før eller siden. Chivas og jeg var til MH i oktober, han var superfin og gik godt igennem.

Nu bliver det spændende hvad 2013 vil bringe... :-)

Værdien af en godbid - eller: Hvem har byttet min blå collie ud?

For tre år siden hentede jeg en stor blå colliedreng på 4 år. Han var pænt sagt ganske flegmatisk, betragtede mig uden tvivl som en flytbar hundekrog til hans line.
I dag havde jeg en blå colliedreng med til rallytræning, som brugte hele træningstiden på at se på mig med spillende øjne, udelt opmærksomhed og glad logrende hale - når han ikke lige tilbød adfærd med stor energi og et glad og forventningsfuldt grin. Hvor jeg dog elsker min Titus-dreng.
Og så til overskriften: Værdien af en godbid. Titus har, de tre år jeg har haft ham, skulle kræses for for at spise. Men: De sidste uger har han faktist spist de marvkiks jeg giver Katie, og som han så også har fået. Bevares, han er tydeligt gladere for en pølsebid, MEN han spiser den tænksomt og viser at værdien af den kedelige godbid faktisk er stor: Et lille skridt måske, men et gigantisk hop for Titus og min relation. Og han er kun 7 år, hvad kan det ikke ende med? :-)

Katie var på spor i tirsdags. Jeg valgte at fokusere både på opstart og på apportering af næseprøve-sporgenstande. Hvad kan jeg sige: Tre perfekte spor, sikre opstarter, perfekte vinkler og 5 af 5 næseprøvepinde fundet op apporteret. Jeg ved ikke hvordan det lykkedes at få armene ned så jeg kunne nå rattet på hjemturen.
Katie fik bearnaise sovs og kyllingenuggets i sin aftensmad!

Tilbage til TURBOcollierne

To dage i Örebro

Fredag 22/7 og lørdag 23/7 2011 var Katie og jeg i Örebro, Sverige. Anledningen var at SCK Södra Svealand arrangerede årets Collie SM, og det løb af stabelen dér. Cirka 650 km fra min sofa!

Fredagen startede tidligt, længe før Fanden så meget som overvejede at vågne og tage sutterne på. Klokken var ikke 8 da Katies papirer blev tjekket i tolden i Helsingborg, og så fløj vi ellers nordpå så hurtigt vi turde...

Vi måtte begge have to tanke- og toiletstop, før vi klokken godt 13 holdt lige foran Livin' Vandrarhem i Örebro, hvor vi skulle sove. Til alt held kunne vi ind- og udtjekke (da vi skulle starte 8:00 lørdag og gerne ville være ved brukshundklubben i meget god tid før) da vi kom, normalt skulle vi vente til kl 17. Vi fik læsset vores habengut af og gik ud for at prøve at finde et sted at spise. Katie gik som var hun fyldt 19 år, så turen i byen blev forkortet og jeg måtte købe en pizza - nedtur. Lidt i 15 landede vi ved Örebro BK hvor vi oplevede indvielsen af collie-SM 2011 - og mødte venner, superfint. Jeg måtte dog skuffe stakkels Maria; Titus sad ikke i bilen, men lå under sofabordet hjemme hos Sabine.

Så blev det tid til rally, for første gang ved et collie-SM. Det var en åbenklasse med skilte fra svensk begynder og fortsætterklasse - dvs skilte fra alle danske klasser incl. champion - samt skilte vi (endnu) ikke har i DK. Pyha, godt man ikke er svensker lige dér... Konkurrencen var uofficiel men hyggelig, der var 10 hunde tilmeldt. Katie blev vækket af sin coma, varmet op og slæbt på banen, hvor vi kom ganske pænt igennem. Det eneste vi måtte opgive var 'hund snur rundt' skiltet, Katie ville ikke lave det, jeg ville ikke lave det om. Det blev til 88 point og en 2.plads, masser af flotte gaver og opstilling bag 'guld, sølv og bronce' collier. Men; hver gang jeg satte Katie 'plads' bag sølvcollien lagde hun sig ned hurtigere end jeg kunne nå at sige dygtig... Mon min hund prøvede at sige hun var træt?

Jeg meldte fra til kammeratskabsaftenen, luskede tilbage til Örebro city, fandt en Coop og købte mad og drikkelse (og lidt lösgodis...). Katie og jeg spiste på værelset, og Katie gik i total coma på tæppet på gulvet. Jeg vågnede til gengæld mere op end godt var: En sindssyg nordmand var blevet massemorder...

Om natten blev det tordenvejr - og endelig slap jeg af med min hovedpine.

Tidlig morgen, op og pakke og afsted til brukshundklubben - nu var det tid til AKL debut. Jeg trak start nr 6, fint, jeg ville gerne se nogle andre først!
Før vi gik i gang skulle högre og elite hundene ligge dæk, 4 minutter med 4 skud og skjult fører. Mon Katie og jeg når helt dertil?
Så blev det vores tur:
Dæk i 3 minutter og førerene 30m væk. Jeg var ganske afslappet, Katie er god til afdækning.
Efter dæk var der budföring. Vi har trænet en del, men momentet sidder ikke godtr nok. Katie lavede en fin halsgivning på plads hos mig, da jeg sagde 'marsh'. Momentet giver max 20 point, så jeg gider ikke træne mere på det!
Lineføring: Nogenlunde.
Framförgående1. Ca som jeg havde håbet. Skal fortsat trænes, så vi begge bliver mere sikre.
Dæk under gang: Skal vi ha mere 'smæk' på!
Indkald: OK
Apport: Mindre rod, mere fut! Og væsentlig mindre lyd!!!
Spring: Skal sidde i skabet! Katie sprang gøende over og stod så og gøede af mig. Jeg fik hende i sit, men hun løb udenom springet i stedet for at springe tilbage.

Så skulle vi på spor. Lækker mark, markeret med pinde i alle vinkler. Jeg skulle selv gå sporet og samle hjørne- og slutpinde op på vejen, så kun startpinden var tilbage. Det havde (som sagt) regnet om natten og der kom en kort byge før vi lagde spor, så der var masser af fugt i bunden, fint. Jeg lagde et helt normalt spor, men havde lagt amsser af energi i at smatte sporgenstandene ind i min fært - det med næseprøver i sporet skal vi have trænet meget mere. Nå, Katie gik Okay, hun har afgjort gået bedre. Og hun havde tydeligt ikke lyst til at samle næseprøver op for mig. 2 gange bøwl på 1. og 2. ben, slutpinden er længere og den tog hun så fint så fint - yes! Nå, dommerne synes Katies i DcH-regi noget rodede spor var fint, og gav 9 og 9,5 for det, og ville ha givet 10 hvis jeg idiot havde hentet genstandende da Katie markerede dem, i stedet for at bøwle med apportering. (hvilket Yvonne også havde forklaret mig i Halmstad, og jeg havde brugt 2-3 uger til at glemme igen!) HEJJJ - endelig en merit der viser at Katie kan andet og mere end at gå pænt lige plads! Og næste gang gør jeg det bedre!

Tilbage på klubben og få snakket og set de andre klasser in action. AKL-prisuddelingen blev holdt ved 15-tiden, og spændingen blev udløst: Katie og jeg debuterede i AKL spår med 219,25 point, 'godkänd' og en 3.plads. Rigtig fint af en debuterende dansker! Da jeg er elendig til at holde mig vågen længe, vaægte jeg at køre hjem kort tid efter, skønt jeg gerne ville have blevet og set og oplevet alt det andet. Da klokken var 23 og jeg sad i bilen og sang for at holde mig vågen den sidste halve time, var jeg dog meget glad for min beslutning.

Og mens vi er ved glad - Titus var simpelthen overlykkelig da jeg hentede ham, jeg tror sgu han kan li mig! ;-)

Næste dag blev hundene sat i pasning og jeg tog ud på arbejdsmarkedet... Og så har jeg i øvrigt tilmeldt katie og jeg til 3 AKL-konkurrencer i september.

Jeg havde en fantastisk tur til collie-SM, selv om der var meget jeg måtte gå glip af. Det var et rigtig flot og veltilrettelagt arrangement, og det var fantastisk at opleve så mange ARBEJDENDE collier samlet på ét sted.

Tilbage til TURBOcollierne

Aktiv sommer

Indtil videre har det været en aktiv sommer.

Første punkt på sommeren var en tur til OES-klubben i Lyngby, hvor Titus og jeg skulle prøve lykken i rally ekspert. Katie var løbsk og derfor havde Titus været på anti-sex ferie hos Sabine en uges tid. Det var derfor en Titus med masser af forvirrende lyserøde hjerter i hjernen jeg tog med.

Titus startede dagen med et forsøg på at tisse op ad min taske. Forsøget blev afværget og jeg kølede ret hurtigt ned. 5 minutter efter, da jeg havde etableret camp ved rallyringen, lykkedes hans tisseprojekt - og han måtte til nedkøling ved et træ i et stykke tid, til jeg ikke længere ville slå ham ihjel!

Således var det uden de store ambitioner ud over at gøre vores bedste på dagen, jeg entrede rallyringen med min store, blå collie.

Vi havde en ganske fin tur rundt på banen, Titus var med i hovedet og viste rigtig fint engagement. Belønningen kom da vi fik resultatet:95 point og vores første pind til championatet. Glemt var den bevidste inkontinens tidligere på dagen, Titus var min bedste colliedreng - min Kejser! :-)



Andet punkt på sommeren - gensyn med Arne og møde hans Trix. Jeg havde taget Sabine med, hun opførte sig rimelig pænt og må godt få lov at komme med en anden gang! :-)

Det var en meget hyggelig tur op til Ljungkile, hvor vi mødtes med Titus (dengang Ingos) tidligere ejer Arne og hans nye hund Trix. Trix kom til Arne lige efter jeg hentede Titus, og da Trix nu er tre år gammel, tyder noget på jeg ikke har været så god til at køre nordpå.

Vi havde en super dag i Laxbutiken i Ljungskile. Arne var lige så hyggelig som altid, Trix var en meget sød collie og Titus var - tja, jeg tror ikke han kan huske tre år tilbage!!

Trix syntes at Katie var noget af det lækreste - hun var også lige færdig med sin løbetid. Katie syntes Trix var ret irriterende, og lavede flere afvisninger a'la Carmen. Jeg var lidt bange for Trix ville miste lysten til tæver efter mødet med Katie den Småsure, men få dage efter mødet kastede Trix sig over arbejdet som avlshund, og bliver formegentlig far om 1½ måneds tid.

Vi mødtes ved 14-tiden, snakkede, spiste masser af lækker mad (buffet er lige mig, kommer der en olympisk disciplin i Buffet stiller jeg op for Danmark!), gik tur og havde alle tiders gode dag. Klokken var over 20 da vi kørte på motorvejen igen, og det var næste dag da vi kom hjem! Der kommer ikke til at gå tre år til før vi mødes igen!


To dage efter gik turen nordpå igen. Yvonne Gemdales havde fundet tid til mig og endda indkaldt forstærkning (Maria Godolakis ), så det blev en dag med masser af snak, en hel del træning og ikke mindst en opbyggelig gennemgang af appelklassen. Fantastisk at Yvonne tog sig tid, men super, jeg elsker at mødes og tale hund og træne! En lang og virkelig opbyggelig dag, der gav sparket til at få det sidste på plads (af det jeg kan flytte på) til Katies debut i akl spor. Når nu collier er pyntegenstande i Danmark vil det være fedt hvis Katie kan blive rigtig brugshund på svensk - og så er det på tide min dygtige sporhund får papir på at hendes næse er god!

Ellers er der jo noget arbejde, der skal passes og træning og træningsvenner, der skalæ passes ind. Det er også blevet til besøg af to opbyggelige arbejds- og oprydningshold, så mit hjem er blevet 4-5 trailerfulde lort fattigere. Dejligt at have venner.

Tilbage til TURBOcollierne

Sommer 2011

Så er det bevet sommer igen. Foret gik med den ene gang forkølelse efter den anden - marts og april røg på det nærmeste ud af kalenderen. Men nu er jeg fit igen.
Titus er sit sædvanlige glade jeg. I øjeblikket er han på ferie hos Sabine, da Katie hastigt nærmer sig højløbsk. Ifølge sidste uges dyrlægetjek er der dog ikke alverden at frygte, for trods Titus meget effektive hormoner er hans testikler ikke ligefrem store mere - så dyrlægen mente ikke der var store chancer for at Titus skyder med skarpt. Det kommer dog ikke til at ændre at han hver 9. måned kommer på en uges ferie - better safe than sorry!
Titus debuterede sammen med mig i DcH-rally i foråret. Trods Titus store og gode arbejde lykkedes det mig at sørge for vi hentede en IB - dejligt det denne gang var min fejl. Titus så i øvrigt ud til at hygge sig... Men nok ikke så meget som han vil gøre til august, hvor vi skal ud og prøve seniorbanerne i agility. Det er absolut det Titus allerhelst vil lave, og han bliver lige skuffet hver gang nogen har sat en rallybane omkring et agilityspring! Vi tog også et par baner på Roskilde Dyrskue, men Titus var mere interesseret i Katie, der var på vej i løbetid, end i rally og mig. Han går da med, men absolut ikke med den gejst han har på agilitybanen. Trods det tager vi til Lyngby og ser, om vi kan bestå en ekspertklasse sammen...
Badesæson'en er startet. Titus lader sig lokke i vandet af gode guffer og løbske tæver, og belært af sidste år er han i flexline under badningen.
Katie nyder strandturende for fulde gardiner, men må lige nu vente et par uger til næste tur: Løbske tæver og svømning er ingen smart cocktail, livmoderbetændelse er noget hø!
Katie og Anders gjorde rigtig flot reklame for DcH agility ved opvisningen på Roskilde Dyrskue. De fik også et flot resultat på 93 point i championklassen ved dcH-rally konkurrencen i Vordingborg CH. Desværre var der god aktivitet på skydebanen da de skulle gå ind i åbenklasse, og når der ikke lige er bideærmer i farvandet er den slags ikke lige Katies favorit, så team'et måtte nøjes med 81 point denne gang.
Katie og jeg har bakset os frem til noget, der forhåbentlig nærmer sig en hæderlig appel-prøve. Vi tager til Sverige i juli og ser, om træningen har båret frugt. Titus bliver hjemme, han får så til gengæld en solo agility weekend i august!
Vi er på vej mod en sommer med et par ugers ferie indlagt - vi glæder os til at udnytte hvert sekund.
Tilbage til TURBOcollierne

They are the champions... :-)

Katie og Anders vandt 12/9 ekspertklassen i rally i DcH Jyderup med 97 point. Det betyder at Katie nu kan føje DKRCH - Dansk Rally lydigheds Champion - til sin titelsamling, samt at Katie og Anders fra nu af skal konkurrere i rallylydighedens championklasse.
Hjerteligt til lykke

Andet kort nyt: Vores dyrlæge er kommet på banen igen, og kunne konstatere at Katie HAR dårlige nyrer...
Jeg har fået brok.
Titus beretter at Katie bare er SÅ tæt på løbetid...

En skræk i livet - og to sunde hunde

Pyyha for en uge.

Mandag legede jeg 'matchmaker' og var hos Lapinette og hente en supercollie til Lolland...
God dag!

Tirsdag tog jeg - for tredie gang indenfor rimelig tid - til dyrlæge iført Katie og en urinprøve. 'Min' dyrlæge har været syg længe, og det er sin sag at finde en anden. Nå tredie gang var lykkens, jeg blev taget meget alvorligt, specielt da vægtfylden af Katies urin var mega høj - noget som sammen med at hun drikker og tisser mere end hun plejer, leder tankerne hen på nyreproblemer. Det føltes som om nogen skiftede mit blod ud med isvand, da Katie fik taget blodprøver som skulle sendes ind og tjekkes for bl.a. nyrerproblemer. Farbror Silas, min elskede colliehest, blev netop syg i nyrerne, så jeg gik i meget forhøjet alarmberedskab!!! Der ville komme resultater fra blodprøverne onsdag eller torsdag.
Jeg fandt hurtigt ud af at jeg i hvert fald ikke skulle på job dén dag, og at jeg i øvrigt ikke skulle være alene. Altså sad jeg en halv timne senere og nassede på en træningskammerats gæstfrihed, mens mine hunde fik masser af søge-guffer på hendes græsplæne. Resten af dagen hang jeg på hende + hendes gæst! Møgdag!!

Onsdag skulle jeg på job. Jeg mødte med vilje 2 min for sent, for at undgå at snakke med nogen. Godt en halv time efter var jeg på kontoret og sygemelde mig, og så gik turen hjemad. Denne dag blev det Sabine, der passede mig proffessionelt - hun er vant til psykisk syge mennesker! Møgdag igen!!!

Torsdag meldte jeg mig syg - jeg var mildest talt ikke for velkørende psykisk! Det regnede, og jeg lå på sofaen med dyne på og telefonen indenfor rækkevidde. Allerede kl 17 kom svaret på Katies blodprøver: Nyrerne var fine, leveren fin, men hun havde masser af krystaller i urinen. Krystaller, som utvivlsomt var blevet til urinsten, hvis de fik lov. Men alligevel: Hurra!!! Katie skal fra nu af have et fodertilskud der nedsætter pH værdien i hendes urin, hun er på antibiotika, og vi skal til dyrlæge om 10 dage med en ny urinprøve.
God dag!!!!

Fredag var jeg på job og til rally om aftenen.

Lørdag var Titus og jeg til vores anden uofficielle agility konkurrence - FED oplevelse. Titus løb sine to løb med glad hale, stort grin, optimal opmærksomhed og fantastisk god forståelse for agility'en. Han løb selvfølgelig på mellemhundenes bane. Jeg skal se at få taget mig sammen til at få nogen til at tage foto/video når vi løber, det er en helt anden Titus der er på agilitybanen, en fantastisk glad og overskudsagtig SUPERcollie!!!

Lykken er to sunde hunde!!!
Tilbage til TURBOcollierne