søndag den 5. april 2009

Tja - og hvad er der så sket her: Tjo, det er fx lykkes mig at glemme mit log in til denne blog, det har så betydet en vis pause i opdateringerne. Til gengæld sker der lidt hjemme.

14. marts havde jeg ved gode venners hjælp fået stablet et intro til brugshundesport-kursus på benene. DEls af egoistiske årsager, jeg ville meget gerne selv vide mere, og dels for at reklamere for alle de prøver, som ligger lige for collier i dét program. For Katie er det oplagt at søge dén vej, da vi helt kan undgå at blive konfronteret med runderingsproblemerne. Jeg er selv 100% tændt på en begynderprøve B og AB med begge hunde lige nu, dém skulle vi nok ku' klare. Og så er jeg helt sikker på at jeg skal købe mig noget alene-tid med Eva Bülow - hendes indgangsvinkel er lige præcis hvad jeg gerne vil.

29. marts fik min DcH besøg af Laila TOPPERteam, der som klikkerinstruktør fik inspireret/sparket til 'kollegerne' og legekammeraterne derude. 1000 tak for hjælpen, jeg har vfået lutter vpositive tilbagemeldinger, og det bliver med garanti ikke det sidste sted jeg lokker dig hen! Godt broerne herne'a' er gratis at køre på! ;-)

Titus har haft en stille vinter, jeg har brugt meget tid på at bekymre mig om hans forhold til mad. Nu er problemet sendt videre til dyrlægen, så må vi se om det er sygdom eller stædighed, han lider af.
Udstillingen er droppet - desværre, men jeg tør ikke stille og blive anklaget for misrøgt. Titus er godt og vel slank for tiden, og jeg har fået gode råd om at holde mig væk. Det gør jeg så - fra udstillingsringen i hvert fald...
Planer om prøver - ud over rallyprøver - i foråret er også droppet. Lige nu er der total fokus på glæde, glæde, glæde i træningen, en masse tricks og targettræning og ros som jubel ved en fodboldkamp. Titus lapper det i sig, og kan endda lokkes til at æde lidt tørfoder som belønning ind imellem. Og så er der købt et lydighedshold til Titus alene, så vi har en time for os selv. Positivt, positivt - med stort grin og høj hale.
Når jeg har kradset i overfladen kan jeg tydeligt se hans appelklass spår ligger lige under overfladen, men det bliver tidligst i juli vi begi'r os ud i konkurrence. Samtidig prøver jeg at sjusse mig til hvor langt vi er fra en glad klasse1 1. præmie, en titel er en titel. :-) Men her i foråret starter vi med lidt rally, og så er det ellers træning og evt 'familiebesøg' i Sverige for Titus vedkommende.

Katies klasse 3 skal prioriteres sidst på foråret, nemlig. Så må vi se til sommer...Ja, Katie. Lige nu går hun under navnet spæk-Katie, hun er godt nok ikke ligefrem en sylfide! :-) Cyklen er på vej til trimning, så Katie kan blive flæsket af - og så skal jeg vogte Titus og kattenes mad bedre! Det med for meget flæsk og PH-træning er særdeles ufixt, så det må vi se at få gjort noget alvorligt ved - 150 cm er højt nok at springe i forvejen, og det bliver ikke bedre med ekstra spæk på bagen!
Træning alt i alt går fint fremad. Her i april tester vi rallyformen - det måtte gerne blive til 2 x +95 point i eksperten. Og går det sådan, så er konkurrence-rally såmen nok slut for Katie. Til sommer går jagten på sidste 1. præmie i klasse 3 ind, og når den kommer hjem har jeg lovet mig selv og Katie at vi skal ud i DcH's B-klasse. Med lidt målrettet træning burde runderingen kunne ligne en lydighedsøvelse, så er det 'bare' sidde foran-pointtræk og afpudsningen af fremadsendelsen, vi skal bekymre os om... Om vi kan klare oprykningspoint véd jeg ikke, men vi skal i hvert fald ud og tjekke formen - for under 100,- kr pr gang. ;-)
Og så er der agility, som nu skal prioriteres noget mere. Jeg har fået Sabine overtalt til at løbe med Katie i konkurrencen DcH i maj, og som det ser ud nu kan jeg faktisk komme til at træne lidt også - stoooor forbedring, og super at Mahmoud med det samme sagde ja til at jeg kunne komme! Det ville jo være sjovt at få lidt flere pinde - Katie mangler 1 i spring og 2 i agility for at rykke op. Fed merit, men lidt øv for mig, som har problemer nok i klasse 1! STUNT FØRER, HJÆLP! :-)))

Kattene - ja, katteflokken har formeret sig. Gamle Tjalfe på 10,5 år har fået en lillebror, lige nu kaldet Lillelort. Lillelort er vel 7-8 måneder, og overtaget fra en ung tilknyttet mit xtra job. Lillelort er fantastisk tillidsfuld overfor mennesker, og er godt på vej til at turde stole på mine hunde også. Og så er han en pestilens overfor gamle Tjalfe, som vist ærlig talt ikke er vildt begejstret for familieforøgelsen. Men han ta'r det pænt, Tjalfe...
Nu er det så op til bror Morten om Lillelort skal vedblive med at hedde Lillelort, eller om han skal have et kønnere navn.

Der er sikkert en masse jeg har glemt, men pyt, jeg opdaterer snart igen.
Hyggehejsa herfra. Hilsen Tina

Ingen kommentarer:

Send en kommentar