Yes - POSITIV udvikling

Vi var til rallyprøve i søndags.

Det var indendørs. Allerede før prøven var jeg sikker på at Titus hjerne lå et eller andet sted udenfor, utvivlsomt i en løbetids-tisseplet! På trods af det kom vi gennem banen - JEG arbejdede for sagen, Titus var punktvis med mig.... MEN vi havde en lignende prøveoplevelse til vores rallydebut i efteråret, hvor Titus ikke lavede en hujende fis og JEG hentede de 74 point, vi fik. Denne gang føltes ens for mig, men absolut ikke for dommeren, som gav hele 90 point for præstationen - i viderekomneklassen endda. Se dét beviser for mig at Titus og jeg har flyttet os, i den ritige retning heldigvis, HURRA for det. :-)

Katie og jeg fik også 90 point -i eksperten. 1 mistet øvelse ellers fejlfri runde. Sådan set SUPER, og fra nu af overtager Anders Katies rallykarriere, så kan han hygge sig med at lære hende at bakke pænt lige plads! :-)

Ellers ikke meget nyt - ud over at min højrehånd har været i klemme i et hundegab. Nej, ikke Tinas to yndige, de bider ikke Tina! Jeg blandede mig i en diskussion mellem et par hunde i lørdags, og den ene tog fejl af mig og den anden hund. Shit happens. Hånden er i bedring, den er begyndt at ligne en hånd igen, og ikke en medisterpølse. Og den er gået fra at gøre ALLERHELVEDES ondt til bare at gøre ondt - stor forbedring. Jeg æder antibiotika så det gør noget, og har snuppet en sygedag på dén konto: Ondt i hånden pga hunden og maven pga antibiotikaen må da være OK grund til en pyldredag...

Ciao for now