søndag den 10. maj 2009

Søndag igen - det er ved at blive en vane... :-)

Titus har fået nyt tøj! Vi var på Døllefjelde-Musse marked i fredags, og forbi den geniale sele-pusher der er dernede, og selvfølgelig havde Ti(s)tus en ny sele med hjem. Jeg har såmen en (spor-)sele i forvejen, men de her seler er gode OG billige, og idéelle til at være i enden af den stadig nødvendige flexline. Så kan Tusse tusse rundt uden at få hals- og nakkeskader, indtil han måske en dag kan slippes løs alle vegne.
Titus nød markedet og selen i fulde drag, og tog en del fokus fra turens anden hund, rottweileren Mille. Mille er altid med på den årlige markedstur, jeg har kun hund med hvis jeg skal købe sele. Nå, vi måtte snakke glad Lassiehunde-snak med folk i alle aldre og størrelser, og Tussedrengen var super reklame for racen - glad og upåvirket af de mange folk, lyde og indtryk!

OG KATIE TOG ENDNU ENGANG SINE RUNDERINGER SUPERFLOT I PH I GÅR :-)
Manner, jeg håber helt vildt at vi nu virkelig har rykket i momentet. Nå, under alle omstændigheder så går vi langsomt og ikke mindst genmnemtænkt frem - hellere at momentet bliver klar i 2011 end at skulle starte om igen-igen-igen....

Der er pause i sportræningen på marker i øjeblikket. Der er muligvis en mulighed for at fedte lidt for den lokale øko-gård, som har været meget velvillige (ejeren har selv gået sporprøver mm), og så må vi se at få gået nogle alternative og hårde spor. For vi SKAL gå spor. Begge hunde skal i gang nu efter den lange lungeorme- og vinterpause, så vi er klar til efteråret.

Jeg selv er for 935. gang i år småsyg/forkølet, så jeg periodisk føler at jeg er døden nær; det FØLES lidt som svineinfluenza! Sandsynligheden er heldigvis mindre end mikroskopisk, det tætteste jeg har været på Mexico er at få taco's til aftensmad engang i sidste uge, så deeeet... ;-)

Ciao fra Tina og TURBOcollierne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar