tirsdag den 7. juli 2009

YES!!!!!

Katie er blevet Dansk Lydigheds Champion - YES ENDELIG!
1000 tak til alle jer, der har delt min glæde!

Hvor har vi trænet, tænkt, trampet rundt i spinatbede mm., men NU har vi nået målet.

Katie var oppe i den hedeste sommervarme, mindst 27 grader ifølge DMI, men det påvirkede på ingen måde hendes præstationer (hvilket ikke kan siges om hendes tumpe af en fører). Katie er et arbejdsjern, hun kører på med glæde og energi lige meget hvilke omstændigheder hun er udsat for - og det var jo sådan en collie jeg ønskede mig. 1000 tak til Yvonne, som laver så pragtfulde arbejdshunde!!!

Vi fik samlet 5 10-taller på dagen (det ene helhedsindtrykket, det varmer altid), og et enkelt 0, som jeg helt personligt var skyld i - er det ikke altid sådan ;-) .

Når en Gemdales hund bliver lydighedschampion kan man få en gratishvalp, så om nogle år skal vi hente en lille ny Gemdaler til samlingen - det bliver bare SUPER-kul! ;-)

Nu vil vi flytte fokus over på DcH og mere brugsrettede aktiviteter: Katie skal til at sidde foran og til at hente næseprøve-pinde på sporet, noget vi ikke har trænet overhovedet!

Titus var i rallyringen. Der lavede han så lidt som det var ham muligt, og jeg måtte selv slæbe de point sammen vi fik. Det blev dog til lidt Happy End med 81 point og endnu en øvede-pind. Én til, så er Titus Rally Øvede Mester. :-) Det eneste tidspunkt Titus lignede noget, der var under 17 år gammelt, var da han skulle over springet, hvilket fører mig til...
Titus skal til at løbe agility. Den arbejdsglæde han viser der er netop den jeg savner i lydighed - og dermed også i rally. Nu tager jeg mig sammen og får os i gang, og så håber jeg at arbejdsglæden fra agilityen vil være en Trojansk Hest og smitte videre på lydighedsarbejdet...

Men hvad gør det at vi bøwler med træningsproblemer (NEJ!!! UDfordringer, hedder det!): Titus er en pragtfuld collie, og på hjemmebane går det bare bedre og bedre. Nu er vores heftige soigneringsdiskussioner nået så langt ned, at de ofte er næsten væk: En KANON sejr. Og hjemme er Titus ALTID hvor jeg er, med et bredt smil på læben. Hvad kan man ønske mere...

Tilbage til verdens dejligste TURBOcollier

Ingen kommentarer:

Send en kommentar