lørdag den 1. august 2009

Katie tilbage på banen

YES!!!

Det er blevet til flere svømmeture de senere dage, alle med samme resultat: INGEN problemer med flamingo-ben hos Katie, alle 4 ben fungerer, som de skal. Det er bare så godt! Nu holder jeg Katie fra de mest belastende aktiviteter 1-2 uger endnu, og så kører vi løs igen.

Jeg er bare så glad - lige et øjeblik nåede jeg at frygte at det ikke 'bare' var en lille gang overbelastning/forstrækning, men noget værre. Det var det så ikke denne gang...
- Men Katie er ikke en årsunge mere, hun er 6 år nu, så jeg skal til at have tjek på op- og nedvarmning strækøvelser mm. For Katie skulle jo gerne holde sig glad og aktiv mange år endnu.

Titus synes det dér vand-noget de seneste dage er noget opreklameret hø. MEN hvis der er rimelig ro omkring ham og HVIS godbidderne er tilpas lækre, så kan han godt lokkes i til haserne.
I øvrigt ar Titus det fnt - jeg har ikke oplevet nogen som helst tegn på orm. Men han har stort set heller ikke løbet agility i juli (det, der viste at Titus kondi var mindre end lille = ORM!). Vi starter så småt op p AG begynerhold om en/to uger, så må vi se om Tussedrengens interiør er frisk på at træne.
Titus er ved at lære at gø på kommando: Skal vi have billig konkurrence-træning, så er det DcH, det gælder. Og jeg gider altså ikke gå i DcH hvis jeg ikke har kigget bare lidt på runderingen. Så Tusse får guffer for at gø... - Måske skulle vi lave det til et trick, og give sild for at Titus siger som en søløve? (... - Hvilket vi bliver mobbet med!;-))

TUSSE er min SUPERcollie - han var den suveræne vinder i konkurrencen 'Hunde-Bowling' ved collie+ grillfesten 28/7 hos www.collies.dk . Tinas vaps! :-) SUPER aften, virkelig dejligt at mødes på dén måde!

Så kom invitationen til DM for Katie og jeg: Vi var med i 2005, oplevelsen var stor, men arrangementet lignede en almindelig lydighedsprøve på mange måder. Ikke noget helt vildt særligt...
Denne gang skal vi så til Jylland, og jeg må sige at kreds 6 lægger sig godt i selen for at lave et super arrangement! Jeg tror vi skal have en rigtig DM-oplevelse, denne gang, hvis det fortsætter på dén måde. Se selv på DM-hjemmesiden.

Tilbage til TURBO-collierne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar